Høringssvar, pointsystem for ægtefællesammenføring

Dato: 20. februar 2011

Regeringen og Dansk Folkeparti har nu forberedt endnu en stramning i deres konstante revision af udlændingeloven. Man når slet ikke at vurdere effekten af de tidligere stramninger, og hverken indvandrere eller rådgivere har en chance for at følge med i de nyeste ændringer. Der tages ikke på noget tidspunkt hensyn til de mange advarsler fra eksperter og aktører på området, som i høringssvar omkring tidligere stramninger har advaret om uheldige konsekvenser. Der tages heller ikke hensyn til rapporter og undersøgelser, som påviser negative konsekvenser af regeringens politik, bl.a. starthjælpens fastholdelse af flygtninge i fattigdom. Stramningerne mangler således fuldstændig argumentation og saglig begrundelse.

De allerede vedtagne krav til tidsubegrænset opholdstilladelse er uopnåelige for størstedelen af flygtninge og indvandrere i Danmark – siden vedtagelsen i marts 2010 har kun ganske få personer opnået dette. Det er også blevet næsten umuligt at opnå dansk statsborgerskab, og dermed evt. gøre brug af EU’s regler. Således har man allerede spændt ben for en stor del af ægtefællesammenføringerne ved at diskvalificere den herboende. Med dette lovforslag rammer man så den tilkommende.

Kan ægteskabet betale sig?

Tankegangen gør man ærligt rede for i bemærkningerne: ”… at sikre, at også de udlændinge, der gennem ægtefællesammenføring ønsker at tage fast og varigt ophold i Danmark dokumenterer, at de har forudsætninger for og viljen til at bidrage til det danske samfund.” Med andre ord: Det handler ikke om menneskeretten til at gifte sig frit og leve sammen med sin ægtefællle, men om hvorvidt disse to personer er en udgift eller indtægt for den danske stat. Man bruger altså en Green Card-tankegang som grundlag for et familieliv – du kan kun gifte dig og leve sammen med din elskede, hvis hun/han er en god forretning for landet. En ligeså besynderlig sammenblanding, som når Dansk Folkeparti hvert eneste år kræver stramninger i udlændingeloven for at godkende årets finanslov.

Ja til amerikanere, nej til iranere

Man favoriserer åbenlyst vestlige tilkommende ved at give point for sprogkundskaber i de europæiske sprog (tysk giver fx point, men kinesisk og arabisk gør ikke). At en universitetsuddannelse fra et af verdens Top 20-universiteter giver ekstra point er direkte latterligt set i lyset af Danmarks eget lave niveau på den skala. På samme måde favoriserer man herboende gammeldanske ægtefæller gennem krav til beskæftigelse, egen bolig, ingen offentlige ydelser samt ikke mindst ved at sætte bankgarantien op fra 63.000 til 117.000 kr. – idet selv uddannede indvandrere og særligt flygtninge efter mange år i Danmark har sværere ved at finde job, har mindre netværk, mindre formue og sværere ved at skaffe så stort et beløb. Effekten er endda allerede opnået, eftersom 3/4 af ægtefællesammenføringerne nu gives til danske statsborgere.

Tilknytningen til Danmark

Tilknytningskravet vil man også stramme i dette lovforslag, fra ”større end til noget andet land” til ”væsentligt større ….” En praksis og fortolkning, som allerede efter de nuværende regler har splittet et stort antal familier, både ægtefæller og børn – og igen rammes naturligvis fortrinsvis ægtepar, hvor ingen af parterne er født i Danmark. Det gældende krav om at den tilkommende skal bestå en indvandringsprøve i dansk sprog og kultur og således bevise et kendskab til Danmark inden familiesammenføringen er først lige trådt i kraft, og man kender altså ikke effekten at denne endnu.

Flygtninge diskrimineres

Indtil videre har flygtninge (dvs. personer med ophold efter §7 eller 8) haft mulighed for dispensation fra nogle af kravene til familiesammenføring. I praksis har man dog begrænset dette antal ved påny at vurdere, om vedkommende har krav på beskyttelse – og ofte nået frem til, at situationen i hjemlandet nu er ændret. I de nyeste regler, inkl. dette lovforslag, nævnes blot at kravene gælder ”medmindre ganske særlige grunde, fx hensyn til familiens enhed, taler derimod”. Anerkendte flygtninge har særlige rettigheder ifølge Flygtningekonventionen, og er på mange områder en udsat gruppe uden de samme muligheder som frivillige indvandrere. Regeringen skelner dog ikke længere, og kalder alle for ”udlændinge”. Man kan forudse, at særligt flygtninge vil blive ramt af skærpede krav om økonomi, uddannelse, sprogkundskaber osv. i forbindelse med familiesammenføring, ligesom de høje krav til tidsubegrænset ophold og statsborgerskab er særligt svære for flygtninge at leve op til.

Misvisende påstande

I bemærkningerne fremsættes en række påstande og antydninger, som er direkte misvisende:
• Man anvender ordet ”modernisering” selvom der er tale om endnu et indviklet, uigennemskueligt og bureaukratisk regelsæt.
• Der står: ”man skal således ikke længere kunne ”vente sig” til en familiesammenføring” – det har man aldrig kunnet, eftersom 24-års reglen aldrig har stået alene. Langt flere falder for tilknytningkravet, og det er regeringen udmærket klar over.
• ”Det betyder også, at det umuliggør, at forældrene kan indgå forhåndsaftaler om ægteskab”. Regeringen har afvist at lave en undersøgelse af arrangerede og tvangsægteskaber, så man kender ikke omfanget. Men efter de gældende regler er der gennem mange år givet afslag med den begrundelse, at man ikke mener, ægteskabet er indgået frivilligt eller fordi ægtefællerne er i familie med hinanden, hvilket helt automatisk fører til afslag – selv i tilfælde, hvor forældrene har været imod ægteskabet. Danske fætter-kusine ægteskaber er i øvrigt ikke forbudt.
• Regeringen tager æren for en let stigende erhvervsfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere og et stigende antal unge indvandrere i uddannelse. Dette kan dog i lige så høj grad tilskrives højkonjunkturen i perioden og ændringer i sammensætningen af indvandrerbefolkningen. Tværtimod påviser flere undersøgelser, at starthjælpen og 450-timers reglen fastholder den svageste del af flygtningene i langtidsfattigdom. Mange højtuddannede indvandrere har i medierne givet udtryk for, at de ikke føler sig velkomne i den nationalistiske og diskriminerende stemning, som er fremherskende i dagens Danmark. Og mange flygtninge og indvandrere føler sig frustrerede over, at selvom de gør alt hvad de kan for at uddanne sig, lære dansk og søge arbejde, flytter målet sig hele tiden foran dem, og det ender altid med at være utilstrækkeligt – ”man bliver alligevel aldrig en rigtig dansker”. Regeringens integration med pisk fremfor gulerod giver således bagslag og skaber endnu stærkere polarisering mellem ”dem og os”. De endeløse krav og stramninger vil uværgerligt også føre til, at en større del af de mest ressourcestærke blandede eller udenlandske familier vil vælge at bosætte sig udenfor Danmark.

Danske værdier og menneskerettigheder

Flere steder i bemærkningerne nævnes ”de danske frihedstraditioner, retskulturen og principperne om ligestilling”. Samtidig udgør udlændingeloven efterhånden én lang remse af diskrimination og forskelsbehandling, hvor alt gøres op i penge og job, og hvor de svageste konsekvent stilles dårligst – kvinder, børn, analfabeter, uuddannede, syge, ældre og traumatiserede flygtninge. Og hvor indfødte danskere aldrig mødes med nogen krav overhovedet for at opnå deres basale rettigheder.

Lovforslaget er ikke bare i modstrid med disse ”danske” værdier, men i høj grad også med FNs og Europarådets konventioner om menneskelige rettigheder. Et bærende princip i disse er at staten ikke må diskriminere, og desuden har alle ret til at gifte sig uden indblanding fra statens side og leve sammen med sin familie. Det er også i modstrid med den grundlæggende idé om at et menneske har en række rettigheder alene i kraft af at være et menneske – uafhængigt af, om man er rig, højtuddannet, taler særlige sprog, har et fuldstidsjob osv.

Den danske udlændingelov indeholder allerede så mange reelt uopnåelige krav, at en lang række herboende borgere ikke kan opnå dansk statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget, kan udvises for mindre forseelser trods mange års liv i Danmark, ikke kan få sin ægtefælle/børn her til landet, ikke har lige adgang til sociale ydelser såsom kontanthjælp, folkepension og børnecheck. Det fremsatte lovforslag fremstår som endnu en chikane og endnu en diskriminerende foranstaltning overfor personer, som ikke har etnisk dansk baggrund.

Tilbage