Nye tal for udsendelseshindrede
Den gruppe, som vores rapport “Asylcenter Limbo” handler om, viser sig at være mindre end anslået, men flere personer har til gengæld ventet rigtigt mange år. Det viser nye tal fra Justistministeren, som ikke har været tilgængelige tidligere. I alt har 258 afviste asylansøgere ventet i over 3 år, og heraf har 68 ventet i over 10 år. 12 personer har ventet i over 15 år! Tallene indeholder også mindreårige, og ifølge tidligere oplysninger er 27 af de børn, som stadig lever i uvished om deres fremtid, født og opvokset i asylcentrene.
Radikale og Enhedslisten kræver, at disse mennesker får tildelt ophold som udsendelseshindrede, hvilket vi også anbefaler i vores rapport. Socialdemokratiet og SF holder indtil videre fast i, at man skal “samarbejde”, dvs. skrive under på frivillig udrejse. Et absurd krav, som stortset ingen bøjer sig for. Man kan som stat tvinge folk til det ene eller det andet, men man kan ikke forvente at de “frivilligt” gør det, som de frygter allermest. Faktum er, at disse ganske få mennesker hverken kan komme frem eller tilbage, og det er vedokumenteret, at de bliver syge – ikke mindst børnene, som i hvert fald ikke har noget ansvar i sagen.

Undtagelsens karakter
Asylcenter Limbo
Et spørgsmål om anstændighed
Europas skjulte eksistenser
Al-Jazeera om dansk asylpolitik
BBC i Sandholm
Afvist. Asylansøger i Danmark. Tiderne Skifter 2008